Hus Coach

Når jeg coacher flere ledere i en organisation, får jeg ofte et virkelig godt kendskab til organisationen og til de udfordringer dens ledere arbejder med. Både på det specifikke plan, men også på et mere generelt og strukturelt plan. Den viden bruger jeg i coachingerne til at perspektivere de enkelte og specifikke udfordringer, til glæde for de ledere jeg coacher. Jeg tilbyder også at bruge denne viden som en tilbagemelding af tematikker og organisatoriske dynamikker til organisationen, så læringen i det individuelle rum kan omsættes og bruges på organisationsniveau. Det kræver dog en vis mængde coachinger, samt en bevidsthed om at det er generelle tematikker der gives videre, og ikke de specifikke udfordringer i de enkelte coachinger, for ikke at kompromittere den fortrolighed som coachingen selvfølgelig er – og skal være - omgivet af.

Kontakt mig gerne for at høre mere om mulighederne for en samarbejdsaftale som ’hus-coach’:

info@annelundgren.dk / 23 24 55 75